Eyelash Extensions
Single lashes, også kaldet classic lashes, påsættes med 1-til-1 metoden, som vil sige, at man påsætter en syntetisk vippe pr. naturvippe. Denne metode egner sig godt til dig, som drømmer om et naturligt mascara look. Ønsker du derimod ekstra fylde, har sparsomt eller tynde vipper, anbefales det her at få lavet enten Hybrid, eller Volume lashes.
Ved påsætningen af Volume lashes benyttes syntetiske vipper, der er så fine og lette, at det er muligt at påsætte flere end et hår på hver naturvippe, uden at overbelaste dine egne vipper. Volume lashes er ikke det samme som buketter. Det er en nyere teknik af eyelash extensions, som lig Single lashes, bliver påsat hvert enkelt naturhår.
Inden behandlingen
Det er yderst vigtigt at du ankomme til din aftale uden mascara på dine vipper. Selvom jeg renser dine vipper samt øjenregion omhyggeligt, kan eventuelle mascararester nedsætte holdbarheden af dine Eyelash Extensions. Du skal ligeledes sørge for ikke at have drukket for meget kaffe inden, da det kan give urolige øjne og pludselig tissetrang.
Selve behandlingen
En påsætning af Eyelash Extensions kan tage alt fra 1,5 – 3 timer, hvor det er vigtigt at øjnene er lukket hele vejen igennem behandlingen. Nogen kan have svært ved at ligge stille så længe og bliver derved utålmodige. Det kan derfor være en god ide, at tage en lydbog med, hvis man ikke vil høre radio.
Har du sarte øjne eller øjne som løber meget i vand, kan det have indflydelse på behandlingen og det kan derfor være en god ide, at oplyse ved ankomst. Endagslinser skal også tages ud inden behandlingen, hvor 30 dages linser ikke påvirker. Ligeledes kan der i meget sjældne tilfælde opstå en allergiske reaktioner efter påsætningen. Er du i tvivl om du kan tåle limen, er du velkommen til, at få lavet en allergitest.
Pleje og opfyldning af Eyelash Extensions
For at sikre en optimal holdbarhed, er det vigtigt at rense sine Eyelash Extensions. Det gøres ved at benytte en vippeshampoo, som renser for makeup, olier samt andet snavs huden frigiver. Beskidte Eyelash Extensions nedsætter ikke nødvendigvis holdbaren, men skaber et lækkert miljø for bakterier og andet, som du gerne vil undgå.
For at holde dine Eyelash Extensions flottes anbefales det, at de fyldes op hver 2-4. uge. Da man naturligt taber mellem 3-5 naturvipper pr. øje pr. dag, vil man naturligt have mange nye udskiftet naturvipper efter få uger.
Jeg opfylder ikke på andre vippeteknikers arbejde.
AFTAGNING AF DINE EYELASH EXTENSIONS
Ønsker du ikke længere at have Eyelash Extensions på, er det vigtigt at du får dem fjernet professionelt, da det kan være skadeligt for dine naturvipper, hvis du forsøger at fjerne dem selv. Jeg aftager gratis vipper lavet hos mig, eller Eyelash Extensions lavet andet sted, i forbindelse med ny påsætning.
SÅDAN HOLDER DU DINE VIPPER BEDST
– Føntør ikke dine vipper, da de kan tage skade
– Sov så vidt muligt på ryggen eller siden, og undgå vipperne på puden
Det er vigtigt at få fyldt dine lashes op indenfor rimelig tid, da det ellers kan have en skadende effekt på dine egen vipper.
10 GRUNDE TIL, AT DU MISTER DINE EYELASH EXTENSIONS
Man taber naturligt 3-5 naturvipper om dagen og her vil den påsatte extensions selvfølgelig ryge med. Men der findes andre grunde til, at ens extensions falder af.
IMENS DU SOVER
Hvis du især sover på siden eller maven, har du risiko for, at du kan miste extensions på det ene øje frem for det andet. Hvis du ikke føler det behageligt at sove på ryggen, kan det være en fordel at købe et satin eller silke pudebetræk, da det kan skåne vipperne.
AT DU GRÆDER
Dette er noget som du ikke tænker over, men hvis du græder vil dine salte tåge sætte sig i dine Eyelash Extensions og får dem til at “lime” sammen. Det kan have den effekt, at dine vipper hiver hinanden med ud. Det er derfor vigtigt at skulle sine Eyelash Extensions med vand, hvis man har grædt.
LÆNGDE OG VÆGT AF SELVE EYELASH EXTENSIONS
Her er grunden til, at du ikke selv – hos RR Studio – kan vælge hvilke længde man vil have påsat. Jeg arbejder ud fra din naturvippe og vurderer her hvilken længde den vil kunne bære, for at naturvippen ikke lider skade eller holdbarheden daler.
ANSIGTSVASK
Når man skrubber ansigtet kan man risikere, at vipperne kan blive fanget eller revet af. Hvis nogen vasker deres ansigt med hænderne og gnubber overdrevent, kan det lave skade. I stedet for at gnubbe, prøv at være forsigtig omkring øjnene. For at få makeup af, brug en renseskum beregnet til Eyelash Extensions.
VIPPESERUM
Undgå produkter som Lash Serum, hvis du i forvejen har mange tykke og stærke vipper. Serummen vil få vipper til at gro hurtigere, og kan gøre, at dine Eyelash Extensions hurtigere skal have en opfyldning. Har du derimod ikke mange stærke vipper, vil jeg anbefale at du benytter en vippeserum samtidig med dine Eyelash Extension, for at styrke dem. På den måde kan man opnå en bedre holdbarhed i takt med vippernes styrke.
DET ER NOGET TID SIDEN SIDSTE OPFYLDNING
Det er vigtigt at få opfyldt sine Eyelash Extensions indenfor rimelig tid, både ”sundhedsmæssigt” for dine naturvipper, men også din pengepung. Der findes tre forskellige opfyldningsstørrelser, som er tilpasse både efter antal uger men også efter hvor mange lashes du har tabt. Her er det vigtigt, at du ikke kun tænker i uger. Lader man sine Eyelash Extensions gro langt ud på ens naturvipper, vil naturvippen lide skade – derfor sørg for, at få opfyldning i rimelig tid.
SVED, FUGTIGHED, POOLS OG SPA
Hvis man går meget i træningscenter, er aktiv i vandsport eller godt kan lide at slappe af i poolen, spa eller jacuzzi, kan man godt risikere at vippernes holdbarhed vil dale. Hver gang der er sved, vil dine extensions falde 2 til 3 gange så hurtigt af. Det betyder, at det nedbryder samlingerne og de ryger hurtigere af.
Med det sagt, kan man sagtens tage på solferie og bade i havet eller i poolen. Det ødelægger ikke vipperne, men det kan dog sænke holdbarheden. Jeg oplever dog, at det er meget individuelt.
FOR MEGET MAKEUP ELLER FOR MANGE OLIE BASEREDE PRODUKTER
Selvom man egentlig ikke skal bruge makeup med Eyelash Extensions, kan nogle ikke lade være. Hvis produkterne kommer på vipperne kan der skabes problemer, både for vippernes holdbarhed, men også for renligheden omkring vippekanten. Er der f.eks. brugt mascara helt ned til vippekanten, kan det være utrolig svært at fjerne, hvis man samtidig har extensions på. Derudover kan det påvirke holdbarheden af nye vipper som skal påsættes, da limen ikke kan tage ordentligt ved. Undgå derfor mascara og flydende eyeliner, så vidt muligt, eller sørg for at rense grundigt med en vippeshampoo.
RØRE VED DINE LASHES
Hvis man ofte rører ved sine vipper, kan de ligeledes blive mere sårbare, da ens finger naturligt har olie på sig og det kan være med til, at ødelægge limen, så de derved falder hurtigere af.
DIN NATURVIPPES CYKLUS
Desværre er det ikke altid extensions eller vippeteknikeren, men vippens naturlige cyklus man må kæmpe med. Nogle klienter har flere naturvipper på det ene øje end det andet. Nogle har ar eller andre problemer som gør vipperne ujævne. Naturvippens cyklus kan også være meget hurtig, imens andres er langsommere. Hvilket betyder at din naturvippe falder hurtigere af. Det er desværre ikke til at forudse, da vi alle er forskellige.