Dato _________________
Navn _____________________________________________
Telefon nr. _____________________________________________
E-mail _____________________________________________
Hvad er semipermanent makeup?
Semipermanent makeup på bryn refererer til en kosmetisk procedure, hvor pigment indføres i det øverste lag af huden for at skabe et mere defineret og fyldigt udseende af øjenbrynene.
Processen indebærer brug af en elektrisk enhed, med en nål til at indføre farvepigmenter i huden. Resultatet kan efterligne udseendet af naturlige øjenbrynshår og kan være nyttigt for dem, der ønsker at definere formen af deres bryn, fylde eventuelle huller eller korrigere uregelmæssigheder.
Holdbarheden kan varierer fra person til person og afhænger af flere faktorer, herunder hudtype, eksponering af sollys, husplejerutiner og selve pigmentets kvalitet.
Det er vigtigt at huske, at farven ikke forsvinder pludseligt, men falmer gradvist over tid. Nogle mennesker kan vælge at få en touch-up behandling efter et par måneder for at opretholde farvens intensitet og udseende. Derudover kan efterbehandlingen og korrektioner være nødvendige for at tilpasse formen eller farven i overensstemmelse med dine ønsker.
For at sikre den bedst mulige holdbarhed er det vigtigt at følge de efterbehandlingsanbefalinger, som din behandler giver dig.
Behandlingsproceduren
- Du bliver vejledt i, hvilken form der ville passe bedst til din ansigtsfacon. Du skal godkende optegningen/formen, før vi fortsætter.
- Vi forventningsafstemmer ift. Hvilket farvevalg der vil passe bedst til dig.
- Selve behandlingen bliver udført.
- Efter behandlingen er det normalt, at huden kan være let hævet, hvilket kan få det til at se ujævnt ud.
- Efter behandlingen ser pigmentet meget mørkt og markant ud. Du bliver instrueret i, hvordan du skal pleje det behandlede område derhjemme.
- Alle former for semipermanent makeup kræver mindst én opfyldning inden for 2 måneder for at opnå det perfekte resultat. Nogle kan nøjes med en opfyldning, mens andre måske har brug for to, afhængigt af hudtypen og din efterpleje.
Helingsperioden
Helingsprocessen efter en semipermanent makeup behandling kan variere fra person til person, men her er nogle generelle trin og råd der ofte gælder:
- Umiddelbart efter behandlingen kan brynene se meget mørke og markante ud, og der kan være en vis hævelse i området. Dette er normalt, og vil aftage i løbet af de første per dage.
- I løbet af den første uge efter behandlingen kan farven på brynene ændre sig lidt, og de kan se mørkere ud end det endelige resultat. Huden kan være følsom, og der kan forekomme let afskalning.
- I anden uge er farven på brynene stabiliseret og eventuelt afskalning fortsætter. Nogen kan opleve kløe i området.
- Brynene når normalt deres endelige nuance og form i løbet af tre uger til en måned fra behandlingen.
Under helingsprocessen er det vigtigt at følge de anbefalinger, behandleren giver dig. Dette kan omfatte at undgå solen, undgå vand og undgå at klø eller pille ved området, undgå at bruge visse hudplejeprodukter, og følge eventuelle instruktioner til efterbehandling.
HUSK, at hver persons helingsproces kan være unik, og det er vigtigt at være tålmodig.
Vigtige informationer
Der er visse situationer og tilstande, hvor det ikke er tilrådeligt at få tatoveret bryn.
- Graviditet og amning: Det anbefales ikke at få semipermanent makeup under graviditet eller den første måned af amning på grund af hormonelle ændringer og øget følsomhed.
- Akutte hudproblemer: Hvis du har akutte hudproblemer som eksem, psoriasis eller aktiv akne i det ønskede behandlingsområde, bør du vente indtil huden er helet, før du får tatoveret bryn.
- Infektioner: Hvis du har en aktiv infektion i området, skal behandlingen udsættes indtil infektionen er helt helbredt.
- Allergi over for pigmenter: Hvis du har kendte allergier over for nogle af de pigmenter, der benyttes til semipermanent makeup, bør du undlade at få behandlingen.
- Blodfortyndende medicin: Hvis du tager blodfortyndende medicin, kan det påvirke helingsprocessen og øge risikoen for blødning. Det er vigtigt at konsultere din læge, før du overvejer semipermanent makeup.
- Historik af keloid ardannelse: Hvis du har tendens til at danne keloide (unormal ardannelse), skal du informere din behandler, da det kan øge risikoen for komplikationer samtidig har huden svært ved at optage pigmenten.
- Du skal være over 18 år: Ellers skal du have godkendelse fra begge dine forældre.
- Immunosuppressiv medicin: Hvis du tager medicin, der undertrykker immunsystemet, kan det påvirke helingsprocessen og øge risikoen for infektion. Din læge skal vurdere, om det er sikkert at få udført behandlingen.
- Kemoterapi eller strålebehandling: Hvis du gennemgår kemoterapi eller strålebehandling, kan din hud være mere følsom, og helingsprocessen kan være forsinket.
Det er meget vigtigt at informer din behandler om eventuelle medicinske tilstande, du måtte have, såsom HIV, diabetes eller andre sundhedsrelaterede bekymringer.
- Sikkerhed og risikovurdering: Nogle medicinske tilstande eller medicinering kan påvirke helingsprocessen, øge risikoen for infektion eller have andre konsekvenser, der skal tage i betragtning under den kosmetiske procedure.
- Særlige hensyn: Nogle medicinske tilstande, som diabetes, kan påvirke hudens helingsproces og forsinke det normale forløb.
Det er ikke muligt at garantere, at alle hudtyper vil reagere ens på semipermanent makeup. Hudens evne til at tage imod farven kan variere betydeligt fra person til person på grund af forskelle i hudtype, hudfarve og individuelle faktorer som helingskapacitet og generel sundhed.
Når du har godkendt både vejledning og processen af behandlingen, træder følgende betingelser i kræft:
- Refusion og erstatning: Efter godkendelsen er det ikke muligt at få pengene tilbage eller kræve erstatning, medmindre der foreligger betydelige mangler, der kan tilskrives fejl i udførslen af behandlingen. Eventuelle klager skal ske inden du forlader klinikken, og vurdering vil blive foretaget af din behandler.
- Efterpleje og opfyldning: For at opnå det bedst mulige resultat skal du som kunde overholde de efterbehandlingsinstruktioner og planlagte opfyldningsaftaler. Hvis du undlader at følge disse retningslinjer eller udebliver fra aftalte opfyldninger, kan behandleren fraskrive sig ansvaret for eventuelle negative resultater og standse samarbejdet uden tilbagebetaling.
- Form og facon: Efter godkendelsen af den initiale form og facon på brynene, er det ikke muligt at ændre disse elementer efterfølgende.
- Farveændring: Farven på brynene vil blive fastlagt i overensstemmelse med den indgående aftale. Kunden anerkender, at betydelige ændringer i farvetonen, især lysere end aftale, ikke er muligt efter processen afslutning. Mindre justeringer kan diskuteres, men de skal foretages inden for rammen af den oprindelige farvevalg.
Samtykkeerklæring til semipermanent makeup på brynene
Jeg erklære hermed, at jeg har læst og forstået alle oplysninger vedrørende semipermanent makeup på mine bryn, som leveres af Rikke Rask. Jeg er blevet givet tilstrækkelig tid til at stille spørgsmål og har modtaget klare svar fra behandleren vedrørende proceduren. Jeg afgiver samtykke til at gennemgå semipermanent makeup på mine bryn.
Jeg bekræfter, at jeg har haft tilstrækkelig tid til at overveje mine valg og har haft mulighed for at stille spørgsmål. Jeg afgiver samtykke til semipermanent makeup på mine bryn med fuld forståelse af de betingelser, der er beskrevet heri.
Kundens navn _____________________________________________
Dato _____________________________________________
De før og efter billeder der bliver taget af min semipermanente makeup behandling, er jeg enig i, at de ligger hos behandlerens arbejdsplads (RR Studio):
Må behandleren anvende dine før og efter billeder til sociale medier? Ja_____ Nej_____
Jeg betaler i dag pris______________ inklusiv antal behandlinger________ indenfor________mdr.
Jeg godkender optegningen af faconen og valg af pigment.
Underskrift_____________________________________________________________________
Dato: Pigment_____________________ Dato: Pigment_____________________